Centret holder åbent hele sommerferien. Det betyder, at du altid kan få fat på en medarbejder inden for normal arbejdstid, i hele ferien. Det gør du på centrets hovednummer 77 89 29 90.
Hvis du har behov for hjælp i weekenden eller uden for centrets åbningstider, er du velkommen til at kontakte Psykiatrisk Skadestue på 77 89 20 00.
Rigtig god sommer.
Centrets blad Vipu Viden er snart på gaden. Denne gang med et temanummer om sorg. I næste nummer kan du blandt andet glæde dig til at læse:
Interview med Maja O´ Connor, som er en af de førende sorg-forskere i Danmark.
Baggrundsartikler om sorg af psykolog Trine Reippuert Knudsen
Sorgplaner
Masser af reportager fra den censurerede kunstudstilling Verden Er i Farver, som Center for Oligofrenipsykiatri har været med til at arrangere
Børnepsykologi
Boganmeldelser
og meget andet godt. Vipu Viden udkommer i løbet af juni.
Center For Oligofrenipsykatri har netop udgivet ny kunstbog med værker af udviklingshæmmede mennesker fra hele landet.
Læs mere om centrets udvikling og fremtidsperspektiver i den nye årsberetning for 2009.
Det er ved at være tæt på, hvis du skal nå at sikre dig en af de eftertragtede pladser på konferencen. Lige nu har 124 personer sikret sig adgang til 3 dage med masser af spændende viden, underholdning og mulighed for at dyrke netværk på tværs af fag - og landegrænser. Og tilmeldingerne bliver ved at komme - sekretærerne på Center for Oligofrenipsykiatri oplever, at nye deltagere melder sig til i en jævn strøm.
Men du har stadig chancen. Der er plads til i alt 160 deltagere på konferencen, som finder sted 6-8. maj på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Så i skrivende stund, midt i marts 2010, er der altså lidt under 40 pladser tilbage.
En af dem kan blive din. Du kan læse mere om konferencen på www.konferencen2010.dk, hvor du også kan tilmelde dig.
Med på konferencen er blandt andet den skotske professor i udviklingshæmning og psykiatri Sally-Ann Cooper og den hollandske professor i udviklingshæmning Heleen Evenhuis. Du får også mulighed for at høre, hvad førende eksperter og praktikere i Norden mener og forsker i, og samtidig kan du debattere og netværke med dem og andre deltagere. Du inviteres til at være med i et nordisk fællesskab, der teoretisk og praktisk vil løfte og udvikle feltet psykiatri og udviklingshæmning, så det kommer til gavn for udviklingshæmmede mennesker.
Se meget mere på www.konferencen2010.dk

De er kommet fra nær og fjern. Fra Løgstør til Vordingborg, fra kongens Lyngby til Ålborg. Malerier fra hele landet er væltet ind til den censurerede udstilling ”Verden er i farver”, som åbner på Psykiatrisk Hospital i Risskov til maj. Flere hundrede udviklingshæmmede kunstnere har givet kreativiteten fuld gas på lærredet, og nu er deres malerier med i opløbet om at komme med på den store udstilling. Tilmeldingen lukkede onsdag d. 20. januar, og nu venter arbejdet med at bedømme hvilke 80 værker der slipper igennem nåleøjet, når anerkendte kunstnere som Hans og Helle Krull, Tine Hind, Per Kramer og Klaus Bahnsen tager de kritiske briller på og vurderer alle malerierne.
Enorm interesse
Museumsformidler Alice Bremerstent er begejstret over den store interesse for udstillingen. ”Det er helt fantastisk, nærmest overvældende - vi anede jo ikke, hvor mange der ville komme, da vi indbød kunstnerne til at deltage. Der er en kæmpe glæde og livslyst over den kunst der er kommet ind, og det tror jeg også man vil opleve, når man ser udstillingen, siger Alice Bremerstent, som mener at ”Verden er i farver” viser, at der laves spændende og kvalificeret kunst af en gruppe mennesker i Danmark, som normalt er mindre synlige.
”En udstilling som den her synliggør, at der findes nogle meget spændende og udfordrende talenter blandt udviklingshæmmede kunstnere i Danmark. Og udviklingshæmmedes kunst er i øvrigt nøjagtig lige så mangfoldig og forskellig som alt andet kunst.Samtidig er variationen i værkerne og hele udstillingens tema et godt billede på mennesker i almindelighed. Vi er jo alle forskellige, siger Alice Bremerstent.
Kontakt webmaster
Dorte Eifer
e-mail: dorte@oligo.dk
Tlf.: 77892977