30/09-2010
Center for Ligebehandling af Handicappede har lavet en pjece, som skal gøre det lettere for udviklingshæmmede mennesker at stemme.
Se nyheden her
1/7-2010
De to Oligofreni-teams i Herning og Århus trykker hænder og indgår i nyt samarbejde. Det nye samarbejde betyder kort fortalt, at de to teams bliver lagt sammen til ét regionsdækkende behandlingstilbud, og at de to teams får central ledelse i Risskov, Århus.
Samtidig vil de to afdelinger skrue yderligere op for vidensdeling og samarbejde.
Henvisninger sker dog fortsat gennem egen læge, og visitationer for begge afdelinger (Århus og Herning) foregår alle gennem afdelingen i Risskov.
Sygeplejemæssig og lægelig oprustning
Desuden er der en kraftig oprustning undervejs på bemandingsfronten: Der normeres yderligere en sygeplejerskestilling til såvel afdelingen i Herning, som i Risskov. På lidt længere sigt skal der også ansættes en ny psykolog med base i Århus.
Risskov-afdelingen tager sig af patienter i Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Horsens, Silkeborg, Randers, Hedensted, Samsø og Skanderborg kommuner, mens afdelingen i Herning hjælper patienter i Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Viborg, Skive, Struer og Lemvig kommuner.
Kristeligt Dagblad har lavet et stort tema om forholdene for udviklingshæmmede mennesker i Danmark i perioden 1950-1980 . Vi får et indblik i historien, fortalt gennem nulevende øjenvidner.
28/4-2010
Center For Oligofrenipsykatri har udgivet ny kunstbog med værker af udviklingshæmmede mennesker fra hele landet.
3/4-2010
Læs mere om centrets udvikling og fremtidsperspektiver i den nye årsberetning for 2009.
1/2-2010

De er kommet fra nær og fjern. Fra Løgstør til Vordingborg, fra kongens Lyngby til Ålborg. Malerier fra hele landet er væltet ind til den censurerede udstilling ”VERDEN ER I FARVER”, som åbner på Psykiatrisk Hospital i Risskov til maj. Flere hundrede udviklingshæmmede kunstnere har givet kreativiteten fuld gas på lærredet, og nu er deres malerier med i opløbet om at komme med på den store udstilling. Tilmeldingen lukkede onsdag d. 20. januar, og nu venter arbejdet med at bedømme hvilke 80 værker der slipper igennem nåleøjet, når anerkendte kunstnere som Hans og Helle Krull, Tine Hind, Per Kramer og Klaus Bahnsen tager de kritiske briller på og vurderer alle malerierne.
Enorm interesse
Museumsformidler Alice Bremerstent er begejstret over den store interesse for udstillingen. ”Det er helt fantastisk, nærmest overvældende - vi anede jo ikke, hvor mange der ville komme, da vi indbød kunstnerne til at deltage. Der er en kæmpe glæde og livslyst over den kunst der er kommet ind, og det tror jeg også man vil opleve, når man ser udstillingen, siger Alice Bremerstent, som mener at ”VERDEN ER I FARVER” viser, at der laves spændende og kvalificeret kunst af en gruppe mennesker i Danmark, som normalt er mindre synlige.
”En udstilling som den her synliggør, at der findes nogle meget spændende og udfordrende talenter blandt udviklingshæmmede kunstnere i Danmark. Og udviklingshæmmedes kunst er i øvrigt nøjagtig lige så mangfoldig og forskellig som alt andet kunst.Samtidig er variationen i værkerne og hele udstillingens tema et godt billede på mennesker i almindelighed. Vi er jo alle forskellige, siger Alice Bremerstent.