Hvis I er, eller kan samle, en hel personalegruppe, der ønsker et af de udbudte kurser, eller selv har et emne, I ønsker en kursusdag om, er det muligt at booke underviserne, så undervisningen foregår hos jer! Der er mange fordele ved et huskursus; indholdet kan skræddersys efter jeres behov, personalet slipper for transporten og alle ansatte får del i samme viden!
Vi kan tilbyde undervisning inden for psykiatriske og psykologiske områder som bl.a.:
Psykiatriske lidelser og psykiatrisk behandling
Udviklingshæmning og OCD - tvangstanker, tvangshandlinger og ritualisering
Psykofarmakologi - medicinsk behandling og behandlingsprincipper
Når det ikke er psykiatri - om tilstande der minder om psykiatriske lidelser
Andre temaer
Udfordrende adfærd II - ud fra et relationsorienteret perspektiv
Seksualitet og seksuelle overgreb hos mennesker med udviklingshæmning
Anvendelse af DASH - screening for psykiske lidelser hos svært udviklingshæmmede
(Du kan læse mere om det enkelte kursus ved at klikke på det).
Vær i god tid
Da flere af vore medarbejdere har mange aftaler i kalenderen, er det en god idé at være i god tid. Der kan være op til et halvt års ventetid.
½ dag koster kr. 8.000 + transportudgifter (tid + km)
1 dag koster kr. 15.000 + transportudgifter (tid + km)
Priserne gælder for kurser med max. 20 deltagere.
Ved ønske om flere deltagere, ring da med en forespørgsel på tlf. 7847 1550. Vi forbeholder os ret til ændrede priser, hvis det er nødvendigt med flere undervisere på kurset. Vi skræddersyr aftalerne, så de passer til Jer.
Du er altid velkommen til at ringe og høre nærmere om, hvad centret kan tilbyde og få et uforpligtende tilbud.
Aflysning af kurser
Aftalte kurser og temadage kan aflyses vederlagsfrit en måned forinden.
Vi forbeholder os ret til aflysning af kurser med kort varsel ved force majeure, f.eks. sygdom eller ekstreme vejrforhold.
Kontakt
Kurser med psykiatrisk indhold, kontakt overlæge Kurt Sørensen
Kurser med psykologisk indhold, kontakt koordinerende psykolog Trine Reippuert Knudsen
Om tilmelding m.m., kontakt sekretær Charlotte Pilgaard Hansen