Mange mennesker med udviklingshæmning oplever, at verden hele tiden kommer bag på dem. De mangler den nødvendige fleksibilitet og overblik, der skal til for at kunne foregribe situationer.
Denne præmis afføder ofte en ængstelighed, som de bærer med sig livet igennem.
Angst er hyppigt forekommende hos mennesker med udviklingshæmning og kan komme til udtryk på mangfoldige måder.
Oplægget gennemgår de forskellige angstdiagnoser og de typiske symptomer og vanskeligheder der kan opstå i forbindelse hermed.
Endvidere vil mulighederne for behandling i pædagogisk regi blive beskrevet sammen med en gennemgang af de vigtigste behandlingsprincipper.
Autisme er et komplekst fænomen, der dækker over mange ting og der er netop tale om et spektrum af forstyrrelser, der varierer i sværhedsgrad og mange mennesker med udviklingshæmning kan have såkaldte ”autistiske træk”.
Kurset ridser autisme-diagnoserne op og de forskellige centrale adfærdsforstyrrelser som autisme diagnosticeres ud fra gennemgås. Vi skal se eksempler på afvigende eller manglende: kommunikation, socialt samspil og forestillingsevne - den såkaldte triade.
Kurset gennemgår forskellige pædagogiske tiltag, der er centrale i arbejdet med udviklingshæmmede autister og udviklingshæmmede mennesker med autistiske træk.
Læs om dag 1 - Udviklingshæmning generelt - Syndromer
Læs om dag 2 - Når det ikke er psykiatri... og psykofarmakologi