OLIGOS er et informationsprogram om psykisk udviklingshæmning.
Første version af OLIGOS udkom allerede i 1993.
OLIGOS består af et stort antal tekster, der er forbundet med hinanden via fremhævede nøgleord. Herved er det muligt hurtigt at "bladre" rundt i OLIGOS og finde oplysninger, der ellers ville kræve mange opslag i traditionelle bøger.
OLIGOS kan bruges som undervisningsmiddel og som opslagsbog. Ved udarbejdelse af behandlingsoplæg vil mange finde det nyttigt, at programmets tekster kan kopieres til tekstbehandlingsfiler.
Ved udviklingen er der lagt vægt på, at brugen er så enkel, at også mennesker uden erfaring med EDB kan anvende programmet, og teksten er skrevet i et sprog, der ikke kræver særlige uddannelsesmæssige forudsætninger. OLIGOS kan derfor uden besvær bruges af pædagoger, lærere, sygeplejersker, læger, psykologer, politikere, administratorer og pårørende.
OLIGOS indeholder blandt meget andet oplysninger om:
psykisk udviklingshæmning i almindelighed (definitioner, inddeling, symptomer mm).
intelligens (definitioner, intelligenskvotient, almindeligt anvendte intelligenstests).
årsager til psykisk udviklingshæmning (bl. a. beskrivelse af et stort antal syndromer).
psykiatriske symptomer og sygdomme.
psykiatrisk behandling af voksne udviklingshæmmede.
psykiatriske lidelser hos udviklingshæmmede børn.
seksualitet.
epilepsi (anfaldstyper, omtale af samtlige epilepsimidler).
psykofarmaka (beskrivelse af samtlige psykofarmakas virkninger og bivirkninger).
lovgivning (lovregler og cirkulærer af betydning for udviklingshæmmede).
rådgivning.
landsdækkende fortegnelse over skoler, dag- og døgninstitutioner for voksne og børn.
foreninger.
litteratur om udviklingshæmning.
Ved løbende opdateringer bliver indholdet i Oligos hele tiden ajourført og nyt stof føjet til.
OLIGOS forhandles gennem foreningen Oligofreniklinikkens Forsknings- og Støttemidler.
Et eksemplar koster 995 kr. (for medlemmer dog kun 795 kr). Ved køb af flere eksemplarer ydes 20% rabat.
Du kan bestille OLIGOS på adressen i venstremenuen, eller bestil her elektronisk. Du kan også bede om en 14 dages demo-version, så du gratis kan prøve programmet, inden du køber.
OLIGOS er udarbejdet af overlæge Kurt Sørensen og psykolog Per Lindsø Larsen.
Du er velkommen til at sende et spørgsmål vedr. programmet.