Hvad er intelligens?

Tre former for intelligens

Den amerikanske psykolog Thorndike foreslår, at der overvejende er tre klasser af situationer, i hvilke det, man betegner som intelligens, viser sig. Ved disse tre grupper af situationer kan man karakterisere følgende former for intelligens, der kan være ret uafhængige:

a. abstrakt intelligens:

Det at kunne reagere adækvat på grundlag af symboler (ord, tal o.s.v.). I intelligensprøver tester man denne form ved f. eks. ordforrådsprøver, prøver for overbegreber, regneprøver m.v. 

b. konkret intelligens:

Det at kunne reagere hensigtsmæssigt på foreliggende objekter og praktiske situationer. Man tester denne form for intelligens ved problemsituationer, der konkret forelægges ved objekter, billeder m.v. 

c. social intelligens:

Det at forstå sociale situationer og andre mennesker og reagere adækvat på dem.

Forskellige definitioner på intelligens

W. Stern:

Intelligens er et individs almindelige evne til bevidst at indstille sin tænkning på nye fordringer; det er en almen åndelig tilpasningsevne til nye opgaver og livsvilkår.

H. Ebbinghaus:

Intelligensen karakteriseres særligt ved evnen til at kombinere forestillinger til en meningsfuld helhed.

A. Binet:

Intelligens består af to elementer: perceptionen (dvs opfattelsen) af den ydre verden og en overvejende og udvælgende hukommelse af disse udtryk.

L. Terman:

Et individ er intelligent i samme grad, som det er i stand til at tænke abstrakt. 

Væsentlige egenskaber

Uanset hvordan man opfatter intelligensbegrebet, er der ingen tvivl om, at følgende egenskaber er væsentlige for intelligens:

- at kunne reagere fleksibelt på forskellige situationer

- at kunne udnytte gunstige omstændigheder- at kunne finde fornuft i tvetydige eller modsigende budskaber

- at kunne anerkende den relative vigtighed af forskellige faktorer i en situation- at kunne finde ligheder mellem situationer på trods af adskillende forskelle- at kunne skelne mellem forskellige situationer på trods af ligheder, som tilsyneladende forbinder dem- at kunne fremstille nye begreber, idet man sammenføjer gamle begreber på en ny måde- at kunne frembringe nye ideer
(D.R. Hofstadter)  

Måske er der et gran af sandhed i, at intelligens er det, man måler ved intelligensprøver.