Psykisk udviklingshæmning findes hos mennesker med en række syndromer, hvoraf det mest kendte er Downs Syndrom. Psykisk udviklingshæmning indebærer, at personens udvikling sker langsommere, og at personen på nogle områder oftest ikke når lige så langt i sin udvikling, som de fleste andre mennesker. Psykisk udviklingshæmning kan være en følge af:
• arvelige faktorer, som visse stofskiftesygdomme og arvelige kromosomfejl
• nyopståede kromosomfejl
• skader der opstår i fostertilstanden (fx på grund af overdreven alkoholindtagelse, rygning eller infektionssygdomme hos moderen)
• iltmangel under fødslen
• for lav fødselsvægt (som følge af for tidlig fødsel)
• hjerneskade opstået efter fødslen (på grund af en ulykke eller sygdomme)
• ekstrem mangel på motorisk, social eller sproglig stimulering i barndommen
Følgevirkningerne af udviklingshæmning varierer fra person til person, da graden af udviklingshæmning er forskellig. Det varierer også, hvordan udviklingshæmningen kommer til udtryk.
Mange mennesker med udviklingshæmning udvikler en psykiatrisk lidelse, og nogle mennesker oplever følgesygdomme eller handicap i form af fx:
• en syns- eller hørenedsættelse
• spasticitet eller manglede muskelspænding
• epilepsi
Sådanne følgesygdomme eller handicap kan typisk ikke helbredes, men sommetider behandles.