I gamle dage kaldte man det elektrochok. I dag er det en skånsom behandling. Men udviklingshæmmede får sjældent tilbuddet.
Den 23. januar 1934 kl. 10.30 på statshospitalet i Budapest stod en ung læge ved en patients seng. I hånden havde han en injektionssprøjte med kamferolie, klar til at indgive patienten...
En artikel om elektrochokkets historie.
Interview med professor Poul Videbech om ECT-behandling.
ECT-behandling gives sjældent til udviklingshæmmede. En af grundene kan være institutioners og pårørendes modvilje mod behandlingen, som kan skyldes manglende viden om, hvordan behandlingen foregår i dag.
Margit er udviklingshæmmet og lider af en maniodepressiv psykose. Hun har gennem en årrække været præget af store stemningsskift, hvor hun skiftevis blev fjern og tavs og siden voldelig og skrigende. Igennem 2½ år har hun modtaget ECT-behandling forebyggende, hvilket har bragt hende i ligevægt og ifølge personalet givet hende et langt bedre liv.
Interview med overlæge Laurits Laursen Bjerre om mødet med de udviklingshæmmede og om det vigtige samarbejde med personalegruppen af pædagoger. Han mener, at der skal undervises i udviklingshæmning på speciallægeuddannelsen.
ViPU Viden kortlagde hvad de enkelte (daværende) amter tilbød af psykiatrisk bistand til de udviklingshæmmede. Da regnestykket var gjort op, lød resultatet på 9 psykiatere til dækning af 5000-10.000 udviklingshæmmede.
Reportage fra "Fest i vand" - en magisk vandig verden for multihandicappede børn og voksne og deres pårørende og hjælpere.
Øjenlæge Mette Warburg har lavet en undersøgelse, der viser at næsten halvdelen af gruppen af de moderat til alvorligt udviklingshæmmede, havde nedsat syn. En stor del af dem var ubehandlede.