Arkitekturpsykologien beskriver, hvorledes vi som mennesker er påvirket af de fysiske omgivelser, som f.eks vores huse, boligindretning, landskab og byplanlægning. Vi bliver påvirket af de rum, vi færdes i til daglig. Det gælder naturligvis også for mennesker med udviklingshæmning.
Det daværende Århus Amt har udsendt en eksempelsamling, hvor man gennemgår 35 danske nye eller nynyrenoverede bosteder for mentalt- og/eller fysisk handicappede.
At have adgang til et sted i verden, hvor man kan føle sig hjemme, er et fundamentalt psykologisk behov. Boligtilbuddene for udviklingshæmmede forekommer på mange måder at være styret af en antagelse om, at ovenstående behov ikke er gældende for denne gruppe mennesker, at udviklingshæmmede ikke har den samme følsomhed i samspillet med de fysiske omgivelser.
En stor undersøgelse fra Tennesee har belyst sammenhængen.
Hertha er et levende landsbyfællesskab med plads til 200 indbyggere. Ideen bag Hertha har været at skabe socialt grundlag for et fælles liv med en gruppe udviklingshæmmede. Visionen er baseret på en overbevisning om, at et sådan fællesskab mellem en gruppe, der fungerer på samfundets almindelige betingelser, og en gruppe der har brug for særlig opmærksomhed og omsorg, vil være til glæde og fordel for begge parter.
Væggene har ører, siger man. Og forskning viser, at vores kommunikation er påvirket af akustikken på steder, vi opholder os. Sagt med andre ord, taler vi mindre, når vi befinder os i rum med hårde og glatte vægge, end vi gør i rum, hvor væggene er bygget af blødere, lydabsorberende materiale.
I forbindelse med tildelingen af Oligosprisen til overlæge, Annalise Dupont og professor, dr. med. Mette Warburg benyttede de to prismodtagere anledningen til at give et et rids over deres respektive, lange forskningskarrierer.